15 juli 2007

Magisk Junior Weekend 2007



For 10. gang inviterer Pegani alle trylleinteresserede mellem 10 og 20 år til en oplevelsesrig weekend i Horsens i Danmark.

Lørdag d. 22. september
11.00 - 12.15 Indregistrering i Håndværkerforeningen - Det gamle Teater
12.15 Velkomst & show
13.00 Frokost
13.30 Seminar 1 øvede Seminar 2 begyndere
15.00 Dealershow med Pegani - Herefter mulighed for at handle og få hjælp til de tricks man har købt
16.00 Workshops
17.30 Scenekonkurrence
19.00 Middag
12.00 Open Stage
21.00 Aftenens overraskelse
22.00 Bussen går til Vandrerhjemmet

Søndag d. 23. september
08.00 - 09.00 Morgenmad på Vandrerhjemmet
09.15 Bussen går til Håndværkerforeningen - Det gamle Teater
09.30 Seminar 1 begyndere - Seminar 2 øvede
11.00 Close-up konkurrence
12.15 Frokost
12.45 Peganis tryllebod er åben
13.30 Seminar 3
14.30 Diplomoverrækkelse
15.00 Magisk Junior Show med præmieoverrækkelse
16.00 Afslutning og is
16.30 - 18.00 Åben ved Pegani på Østerhåbsvej 85A

Vandrerhjemmet
Horsens Vandrerhjem er et af landets flotteste og er smukt beliggende ved fuglereservatet Nørrestrand. Du vil komme til at sove på 4 sengs værelser med bad og toilet. Medbring selv sengelinned.

Adresse:
Horsens Vandrerhjem,
Flintebakken 150, 8700 Horsens, 7561 6777.
www.danhostelhorsens.dk

Teatret
Håndværkerforeningen - Det gamle Teater i Horsens - er en smuk gammel bygning med faciliteter der passer perfekt til Magisk Junior Weekend. I den store sal er der plads til godt 350 tilskuere. Der er seminarlokale og en hyggelig café, hvor festmiddagen vil blive afholdt lørdag aften og frokosten indtaget om søndagen.

Adresse:
Håndværkerforeningen,
Allégade 16, 8700 Horsens.

Tryllebutikken
Skandinaviens største og een af Europas mest velassorterede! Alle deltagere får mulighed for at besøge Pegani og måske købe lidt trylleri med hjem, når der er åben på Østerhåbsvej 85A søndag efter afslutningen. Der vil også være en bod på teatret med et pænt udvalg af diverse rekvisitter.

Optræden i byen
Der vil blive optræden med dygtige unge tryllekunstnere rundt i midtbyen lørdag d. 22. september fra kl. 11.00-13.00.
Programmet for dette vil du få tilsendt sammen med bekræftelsen på din tilmelding.

Begynder / øvet
På Magisk Junior Weekend er der noget for alle! Uanset om du er 11 år gammel og lige har lavet din første forestilling hjemme i garagen, eller du er 18 og kan over ti forskellige måder at falskblande på. Seminar 1 og 2 vil blive afviklet på to forskellige niveauer. Du bestemmer selv hvor du hører bedst hjemme.

Konkurrencen
Der konkurreres i henholdsvis scene trylleri og close-up trylleri. For begge konkurrencer gælder følgende regler: Deltageren skal være under 20 år. Akten må højst vare 6 minutter. Der kan optrædes til musik eller snak. Dommerteamet består af to garvede tryllekunstnere og en ikke-tryller. Der uddeles følgende præmier i begge konkurrencer:

1. prisen - pokal + gavekort på kr. 1.000,-
2. prisen - diplom + gavekort på kr. 500,-
3. prisen - diplom + gavekort på kr. 250,-
Alle gavekort er udstedt til Pegani.
Vinderen af scene konkurrencen skal desuden være indstillet på at vise sit show igen ved Magisk Junior Show søndag eftermiddag.

Open Stage
Efter festmiddagen lørdag aften er der "åben scene" i caféen. Her har du mulighed for at vise et nummer for de andre deltagere. Så har du en supergod rutine, et sjovt nummer eller måske en egen opfindelse, så sæt kryds på tilmeldingskuponen.
I det hele taget skal du endelig tage godt med trylleri med i tasken. Der bliver masser af muligheder for at vise dine numre til de andre deltagere.

Fælles transport fra Sjælland
Vi har de seneste mange år arrangeret fællestransport for en stadig større gruppe deltagere fra Sjælland. Der er opsamling på Hovedbanegården i København lørdag morgen (ca. kl. 9.00), og deltagerne lander samme sted søndag aften (ca. kl. 20.00). Der vil være voksne hjælpere der følger med begge veje. Vi køber gruppebillet og prisen er omkring kr. 300,- tur/retur. Sæt kryds i tilmeldingsblanketten, hvis du ønsker at være med.

Til forældrene
Modsat hvad de fleste tror, er tryllekunstnere mere end villige til at dele ud af deres hemmeligheder. Kun på den måde kan kunstarten fortsat leve videre. Mødet med rigtige tryllekunstnere er en fantastisk motivation og giver interessen et spark fremad. På Magisk Junior Weekend bliver dit barn undervist af en gruppe entusiastiske yngre magikere, der glæder sig til at lære fra sig. Af hensyn til de yngste deltagere, holder vi mandtal flere gange i løbet af weekenden og der er flere voksne til stede til at hjælpe, hvis der skulle opstå problemer - også på Vandrerhjemmet om aftenen. Vi kan dog ikke tilbyde at holde hvert enkelt barn under opsyn hele weekenden.
Hvis I selv kører jeres barn til og fra Horsens, opfordrer vi jer til kigge på underholdningen i Horsens City sammen med jeres børn lørdag formiddag og se det afsluttende show søndag eftermiddag. I er også velkomne til at køre med ud til Peganis showroom på Østerhåbsvej 85A efter showet søndag.

Kontakt gerne Pegani for yderligere information.


Det koster kr. 600,- at være med - alt incl.
Der er tilmelding og fotos & videoklip fra de andre år på www.pegani.dk/junior
Det er 10. gang vi laver arrangementet i år. Sidste år var der 70 unge entusiastiske magikere med.